Om Danica Ejendomme

Danica Ejendomme er et datterselskab under Danica Pension. Vi investerer i fast ejendom for at sikre Danica Pensions 800.000 kunder et godt og sikkert afkast. Vi ejer ejendomme for 38 milliarder kr. og er blandt Danmarks største ejendomsinvestorer.

Vi bygger ikke bare ejendomme. Vi skaber liv

Vi vil med vores investeringer være med til at skabe liv og bidrage til, at lokalområdet bliver et sted, hvor folk trives og lever livet. Det er grunden til, at vi har fokus på arkitektur, kvalitet, biodiversitet og bæredygtige tiltag, når vi bygger eller renoverer. Vores ambition er at bygge ejendomme, vi kan være stolte af – både nu og i fremtiden.

Flere investeringer i boliger

Vores boligejendomme og projektbyggerier er primært beliggende i Storkøbenhavn og Aarhus. Vi har udvidet vores investeringer i boliger, blandt andet ved nyopførelse af boligejendomme som Sluseholmen og gennem større boligprojekter som Tuborg Strandeng, Postbyen og Papirøen.

Erhvervsejendomme til ethvert behov

Vi er en af Danmarks største udbydere af erhvervslejemål. Den store volumen betyder, at vi kan tilbyde lejemål og domiciler i alle størrelser i de større, danske byer. Det giver vores lejere optimal fleksibilitet. Vores investeringer er primært i kontorbygninger i Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense.

Butikscentre over hele landet

Gennem Danske Shoppingcentre er vi markedsførende som investor i butikscentre i Danmark. Porteføljen indeholder nogle af de største og bedst beliggende centre i landet. Vi har en ejerandel i 18 butikscentre – ni i Storkøbenhavn, tre på Sjælland og seks i Jylland. Læs mere på www.danskeshoppingcentre.dk

Ejendomme i udlandet

Danica Ejendomme har igennem årene investeret i udenlandske ejendomme. I de kommende år har vi ambitioner om at øge investeringerne i ejendomme i udlandet væsentligt – primært i vores nærområder.