To kysthuse taget i brug og et tredje på vej

I lidt mere end et år har Tuborg Strandeng dannet ramme for menneskers liv og hverdag. I september 2021 flyttede de første lejere ind i Bakkedraget, og siden da er antallet af beboere på Tuborg Strandeng vokset yderligere. For i sommeren 2022 begyndte ejerne at flytte ind i Kysthus 1 og 2, og der er nu kun få ledige ejerlejligheder tilbage i disse huse, som ligger helt ude i vandkanten mellem hav og strandeng.

Derfor er vi også glade for, at byggeriet af Kysthus 3 er godt på vej. Dette kysthus ligger ca. 100 meter sydligere end Kysthus 1 og 2, og efter planen står det klart til indflytning i løbet af 2025. Status for Kysthus 3 er, at ledningsarbejde i jorden er udført, og elementmontagen er godt i gang. 

Med jorden som bæredygtig kilde til varme og svale

Omkring ét tusinde funderingspæle af beton står allerede dybt i jorden under det kommende Kysthus 3. De sikrer, at fundamentet under byggeriet er stabilt, og at det kan bære vægten af huset, når det står færdigt. Men ca. halvdelen af pælene har også en anden vigtig funktion. Inde i pælene er der ført slanger, som kan levere jordvarme til opvarmning af lejlighederne, og som også kan føre koldt vand op i huset og dermed sikre svaling på varme dage.

Metoden er kendt fra lande i det centrale Europa, mens den i Danmark kun er brugt i ganske få tilfælde og aldrig før i boligbyggeri. Ideen til at bringe metoden i anvendelse på Tuborg Strandeng kom i sommeren 2021 fra Keld Scotwin, der er projektdirektør i Danica Ejendomme. ”Med denne metode kan vi fra egen varmekilde dække ca. 50 procent af varmeforbruget i lejlighederne. Dermed også sagt, at vi reducerer udgiften til fjernvarme med ca. 50 procent. Samtidig kan vi levere svaling til lejlighederne for meget få penge, for det kræver faktisk kun en simpel Grundfos-pumpe at få det kolde vand til svaling rundt i systemet, så strømforbruget er ret begrænset”, fortæller projektdirektøren.

Hos Danica står bæredygtighed højt på agendaen, og eftersom slangerne kunne monteres på de funderingspæle, som under alle omstændigheder skulle i jorden. ”Jeg skal være ærlig og sige, at vores økonomiske business case for anvendelse af metoden måske ikke er den bedste, for når man prøver noget, der er så nyt og anderledes, så er der ting, man skal lære undervejs. Men hos Danica ønsker vi at tage et samfundsansvar for at øge bæredygtigheden, og derfor er vi glade for de erfaringer, vi har fået med metoden på Tuborg Strandeng. Dem kommer vi helt sikkert til at trække på ved kommende byggeprojekter, hvor vores business case - ikke mindst forstærket af energikrisen - med sikkerhed også kommer til at se helt anderledes godt ud”, slutter Keld Scotwin.

Kystlandskabet tager form

Langs Øresund er vi i gang med at etablere en kyststi, og de første godt 100 meter er færdiganlagt syd for Kysthus 1 og 2. Her har vi genanvendt de store sten, der også lå i området som kystsikring, før byggeriet på Tuborg Strandeng gik i gang. Stenene har hele tiden ligget i depot på byggepladsen i stedet for som normalt at blive kørt i depot et andet sted. Den løsning valgte vi for at reducere antallet af lastbilkørsler, og derved sparede vi CO₂-udslip svarende til en returflyvning mellem København og New York, for bæredygtighed er en af vores pejlemærker for Tuborg Strandeng.

Det gælder også i måden, vi anlægger selve strandengen. Her ønsker vi at skabe en robust kystnatur på naturens egne præmisser, og det gør vi ved at slippe kontrollen og eksempelvis undgå brugen af gift og gødning. Vi lader også plæneklipperen holde fri, og i stedet vil strandengenes græs blive skåret med le-maskine et par gange om året.

Når man arbejder på denne måde, så tager det tid, før udearealerne tager sig rigtig godt ud. Faktisk kan de i de første år godt virke triste og golde at se på, og det hele kan virke lidt planløst. Men der er en plan, og den hedder ”vild med vilje”, og den kræver blot tid og ro, og at vores gartnere fjerner invasive arter i hver blomstringssæson. Så mens vi venter, skal resten af de vilde blomster have lov at stå – så kommer først bierne og siden også biodiversiteten.
 

Cykelsti indviet - igen

For 10 år siden blev der etableret en sti til cyklister og gående, så man let kunne bevæge sig mellem Hellerup og området ved Svanemøllestranden. Men i de år, hvor Bakkedraget blev bygget, var det nødvendigt at lukke for stien af hensyn til sikkerhed.

For ca. et år siden, blev der igen åbnet for passage mellem de to bydele, og i august i år blev stien officielt genindviet. Det skete med snoreklip og taler, og igen står skiltet med ”Ulriks Passage” og vidner om den lokale ildsjæl, Ulrik Sanneskiold-Samsøe, som er idemanden bag stien.

I sin nye form er cykelstien etableret som en såkaldt supercykelsti, og den indgår i hovedstadsområdets net af supercykelstier. For at en cykelsti kvalificeres til supercykelsti, kræves bl.a. en særlig belægning og særlig belysning.